Hele den her modeuges ræs har slet ikke været sundt for kroppen. Alt for mange bobler og alt for lidt træning. Og selvfølgelig regner det i dag hvor jeg ellers skulle have lavet alt muligt. I stedet har jeg lavet mig et par sunde rugbrødsmadder.
En med tomat og frisk mozzarella og basilikum, en med æg og ristet bacon.
Jeg synes altid at det er svært at koge æg så jeg plejer ikke selv at gøre det. Jeg plejer enten at få andre til det eller spise ude. Jeg har en ven der er rigtig god til at lave pocherede æg til Eggs Benedict. Det dejlige ved den ret er, at den er fuld af proteiner i både ægget og spinaten -og så er det okay at fedte den ind i lækker lækker Hollandaise sauce.
Når jeg koger æg selv er problemet også om jeg skal spise min æggemad med remoulade eller mayonnaise. Jeg har valgt bacon-topping i dag fordi det er lettest. Det er også godt med rejer og rogn -men bacon har man altid lige ved hånden. Jeg bruger bacon til ALT -det er næsten ikke løgn.
Bare husk at lægge den på sugepapir efter du har stegt den. Så kan du spise lige så tosset du vil uden at blive knap så tyk.
Den sidste mad er ristet rugbrød med urtekrydret gedegouda og en lille klat økologisk solbærmarmelade -bare for at give den det der lidt dessert agtige.
Det er lidt sjovt at æggemaden ligner en røv.